Briterne vender Harry ryggen

Det er meget muligt, at parret har droppet det royale liv, men pressen holder fortsat snor i det celebre par.

Udgivet Opdateret

I perioden januar til marts er en stor Yougov-analyse blevet gennemført med deltagere fra 42 forskellige lande og territorier. Formålet var at finde frem til, hvem indbyggere synes er mest beundringsværdige.

Den britiske befolkning har tilsyneladende vendt hertug og hertuginde af Sussex ryggen. Især hertugen. Harry og Meghan vendte tidligere på året selv ryggen til livet med royale pligter og flyttede til Canada og Los Angeles.

Nu er det helt tydeligt, at i hjemlandet ser indbyggerne mest op til storebror William og hans hustru Catherine – kaldet Kate. Avisen Express skriver, at analysen er opgjort i mænd og kvinder. På den feminine side er det klart dronning Elizabeth II, der vurderes som den absolut mest beundringsværdige kvinder for briterne.

Både prins William og prinsesse Kate rangerer højere end henholdsvis Harry og Meghan på listen, fremgår det.

– Prins Harry, der blev nummer fire blandt mænd sidste år, er slet ikke med på toplisten i år efter kontroverserne, der fulgte hans udtræden af det kongelige liv og rejsen til Amerika. Hans hustru Meghan har dog taget den anden vej fra slet ikke at være rangeret sidste år til at blive nummer 13 i år, siger Yougovs data-journalist Matthew Smith ifølge Express.

William blev nummer tre efter David Attenborough og Barack Obama. Hertuginde Kate nåede en fjerdeplads på kvindernes liste.

Powered by Labrador CMS