BREAKING: Caroline Wozniacki lider af kronisk sygdom

Caroline Wozniacki lider af en kronisk gigtsygdom. KLIK for flere billeder. Foto: Edgar Su/Scanpix.
Udgivet Opdateret

Den danske tennisdarling Caroline Wozniacki lider af den kroniske sygdom leddegigt.

Det fortalte hun i et interview efter at være blevet slået ud af Elina Svitolina i WTA-finalen i Singapore på et pressemøde.

Det kan du se på WTAs hjemmeside.

Her fortæller hun, at hun efter Wimbledon fik smerter, men slog det hen.

Efter flere kampe, hvor hun stadig havde smerter, valgte hun at opsøge en læge.

– Det har været meget at kapere, siger hun i interviewet, hvor hun også fortæller, hun har opsøgt flere læger.

Plan for fremtiden

Nu forsøger hun at lægge en plan, så hun kan komme videre og leve med sygdommen og ikke lade den stå i vejen.

Alligevel må hun også erkende, at hun nogle gange ikke kan stå ud af sengen på grund af sygdommen.

– Nu er jeg glad for, at sæsonen er ovre, og jeg ligesom bedre kan kontrollere det og finde en måde at kontrollere det endnu bedre i fremtiden, siger 28-årige Wozniacki.

Powered by Labrador CMS