Bodyguard afslører intime detaljer
Tidligere bodyguard for Michael Jackson er ikke i tvivl. Superstjernen var helt klart til kvinder.
Michael Jackson var seksuelt tiltrukket af kvinder og helt klart heteroseksuel. Det siger en insisterende Bill Whitfeld, tidligere bodyguard gennem to år for den afdøde superstjerne, i et interview på podcas’en “Hidden Truth Show with Jim Breslo”.
Det skriver TMZ.
Bill Whitfield, der også har skrevet en bog om sin tid med Michael Jackson, fortæller desuden, at de masser af gange har talt om kvinder, Michael Jackson var tiltrukket af . Blandt andet på de mange, lange køreture, de har været på sammen.
Han nævner også en historie om, hvordan Michael Jackson havde held til at få telefonnummeret til en pige, de engang mødte tilfældigt på gaden, og om hvordan stjernen senere talte med hende mindst et par gange.
I podcasten bliver Bill Whitfield stillet et spørgsmål om, hvorvidt det bare er noget, han siger, eller om han nogensinde har oplevet Michael Jackson i intimt samvær med en kvinde. Svaret er, at han ikke har til sinde at udbrede stjernens sexliv offentligt, men han forsikrer samtidig, at Michael Jackson privat tilbragte masser af tid sammen med kvinder. Og derved blev det.
Hør uddrag af podcasten på Youtube.
Interviewet kommer i forlængelse af dokumentaren “Leaving Neverland”, hvor to mænd påstår at være misbrugt af Jacksom. Noget som Bill Whitfield iøvrigt siger, han ved ikke er sandt.
Michael Jackson var i sit liv gift to gange. Først med Lisa Marie Presley og siden med Debbie Rowe som han fik datteren Paris og sønnen Prince med. Han havde desuden et tredje barn, Blanket, som han ikke var biologisk far til.