Blev kun 51 år gammel

Dobbelt OL-guldvinder pludselig død

Udgivet Opdateret

Den kvindelige amerikanske basketball-legende Nikki McCray-Penson er død.

Hun blev kun 51 år gammel.

Dødsårsagen er endnu ikke fastslået.

Ramt af kræft

Nikki McCray-Penson fik i 2013 konstateret brystkræft.

På tidspunktet for sin død var hun angiveligt ramt af lungebetændelse.

Det skriver det amerikanske kendis-magasin, People.

Nikki McCray-Penson blev kun 51 år. Billedet er fra hendes storhedstid i 2001 - et år efter den anden af to OL-guldmedaljer.
Nikki McCray-Penson blev kun 51 år. Billedet er fra hendes storhedstid i 2001 - et år efter den anden af to OL-guldmedaljer.

Olympisk mester

På basketballbanen som aktiv spiller havde Nikki McCray-Penson sin storhedstid omkring årtusindeskiftet.

Hun vandt olympisk guld med USA i både 1996 og 2000 og blev flere gange kåret som en af ligaens bedste i sine ni sæsoner i kvindernes pendant til NBA, WNBA.

Gud har dig nu

Hendes bedste veninde fra basket-verdenen, Dawn Staley, lader i et mindeord forstå, at kræften har været en hård omgang for McCray-Penson.

- Tak min holdkammerat, min ven, min "lillesøster", og nu min engel. Gud har dig nu - du skal ikke lide mere "Nik Nik", skriver Dawn Staley.

Nikki McCray-Penson efterlader sig ægtemanden Thomas og sønnen Thomas Jr.

Powered by Labrador CMS