Blev folkets helt

Hun var den første kvinde i rummet, og med sin bedrift blev Valentina Tereshkova en nationalhelt i Sovjetunionen. Den 6. marts fylder hun 85 år

Udgivet Opdateret

Det var faktisk ikke en rar oplevelse.

Hun havde kvalme det meste af tiden og kramper i benene.

Men efter tre dage i kredsløb om Jorden, alene om bord på et rumfartøj, kunne Valentina Tereshkova i 1963 kalde sig verdens første kvindelige kosmonaut - den sovjetiske pendant til Vestens astronauter.

Den 6. marts fylder hun 85 år.

Arbejdede på dækfabrik

Valentina Tereshkova voksede op i Yaroslavl-regionen i det vestlige Rusland.

I sin ungdom arbejdede hun på en dækfabrik, mens hun om aftenen læste til ingeniør.

Det var i den periode, at hun udviklede sin kærlighed til faldskærmsudspring.

Netop den store erfaring med at springe i faldskærm blev afgørende for hendes udvælgelse til at bemande rumfartøjet "Vostok 6".

Midt i den kolde krig

Sovjetunionen var på det tidspunkt midt i den kolde krig og rumkapløbet med USA. Valentina Tereshkovas bedrift i 1963 var ikke en teknologisk sejr for russerne, men en historisk milepæl var det.

Den kvindelige kosmonaut blev efter rumfærden tildelt Leninordenen for mod og heltedåd, og i tidens løb er det blevet til mange ordner og hædersbevisninger.

Hun har blandt andet fået en asteroide opkaldt efter sig.

Kun den ene tur i rummet

Det blev aldrig til mere end den ene tur ud i rummet for Valentina Tereshkova. Hun fortsatte i stedet sine studier, skrev en ph.d.-afhandling og blev senere professor.

I 2011 blev hun valgt ind i det russiske parlaments underhus, Dumaen, for Kommunistpartiet, hvor hun stadig er medlem.

Valentina Tereshkova ses her til en pressevisning af udstillingen 'Cosmonaut' på Science Museum i London i 2015. En af de udstillede genstande var rumfartøjet 'Vostok 6', som hun bemandede i 1963. (Arkivfoto).
Valentina Tereshkova ses her til en pressevisning af udstillingen "Cosmonaut" på Science Museum i London i 2015. En af de udstillede genstande var rumfartøjet "Vostok 6", som hun bemandede i 1963. (Arkivfoto).

Drømmer om Mars

Hvis det står til hende selv, skal hun dog ikke ende sine dage i Rusland.

Hun udtalte i 2013 til den britisk e avis The Guardian, at hendes drøm er at komme til Mars.

- Jeg vil gerne finde ud af, om der har været liv der eller ej. Og hvis der var, hvorfor døde det så ud? Hvilken katastrofe er der sket?, sagde hun dengang.

Hun gentog sit ønske i 2017 i et interview med The Times.

Her tilføjede hun, at det stadig var hendes største drøm, selv hvis der var tale om en enkeltbillet.

Powered by Labrador CMS