Billie Eilish får polititilhold mod ubuden gæst

En dommer har blandet sig i sagen.

Manden har nu fået forbud mod at opsøge Billie Eilish. Foto: Scanpix/Danny Moloshok
Udgivet Opdateret

En dommer har givet en 24-årig mand et polititilhold mod at opsøge den amerikanske musikstjerne Billie Eilish. Det skriver TMZ, der har fået adgang til sagens retsdokumenter.

Mandens opførsel virkede skræmmende på Billie Eilish, og hendes familie, som hun bor sammen med, af flere årsager.

Artiklen fortsætter under videoen.

TMZ skriver, at manden indledningsvist dukkede op hos familien og ringede på dørklokken. Huset har en dørklokke med kamera, og da Billie Eilishes far åbnede døren, spurgte den 24-årige mand, om det var her stjernen boede.

Den unge mand blev bedt om at forlade stedet, hvilket han gjorde, man han vendte tilbage samme aften, og denne gang måtte familien tilkalde sikkerhedsvagter for at komme af med ham.

TMZ skriver, at Billie Eilish selv har beskrevet mandens bizarre opførsel.

– Han sad på vores veranda med en bog, som han læste i, mens han indgik i periodevise monologer. Min far bad ham gentagne gange om at gå, hvilket han nægtede, siger Billie Eilish.

Ragede på døren

Manden forsvandt først, da vagterne dukkede op, men han vendte tilbage igen og gemte sig denne gang bag en væk. Familien ved, at manden mindst har været ved huset syv gange, og midt i et udbrud af coronavirus kan det være grelt nok at have en fremmed gæst, der nægter at gå sin vej. I dette tilfælde berørte den fremmede mand husets dørhåndtag med bare hænder, og han bar i øvrigt ingen maske under flere af sine “besøg.”

Politiet har været forbi for at fjerne den unge mand fra adressen, men ifølge familien vil politiet ikke gøre noget videre ved det, da de ikke ønsker at fængsle folk, der ikke bryder loven på ikke-voldelig vis.

Nu har en dommer så krævet, at den 24-årige holder sig fra både Billie Eilish og hendes forældre, en minimumsafstand på 60 meter, og at han på ingen måde må kontakte dem. Sagen bliver taget op igen 1. juni.

Powered by Labrador CMS