Betaler gigantisk beløb

Dr. Dre må punge ud med gigantisk sum til ekshustruen

Dr. Dre har indvilget i at betale 100 millioner kroner til ekshustruen Nicole Young.
Udgivet Opdateret

Efter hidsige forhandlinger har hitmageren, produceren og forretningsmanden Dr. Dre nu indgået skilsmisseforlig med ekshustruen Nicole Young.

Og han kommer til at punge ud med en formue, skriver blandt andet TMZ.

Knap 660 millioner kroner

Helt præcis 100 millioner dollars eller det, der svarer til knap 660 millioner kroner. Halvdelen her og nu og resten om et år.

Nicole Young kan desuden beholde sine smykker, kontanter og hvad hun havde stående på sine bankkonti, da parret blev separeret.

Derudover får hun også fire af parrets 10 biler.

God for godt fem milliarder

Det var hende, der begærede skilsmissen, og som Kendte.dk tidligere har skrevet, forlangte hun oprindeligt et underholdsbidrag på to millioner dollars om måneden og dertil fem millioner til at dække skilsmisseomkostningerne.

Der har også undervejs også været voldsom uenighed omkring særeje.

Dr. Dre skal i øvrigt nok komme over den økonomiske lussing. Han skulle ifølge Rolling Stone være god for mere end fem milliarder danske kroner.

Powered by Labrador CMS