Berømt kunstner i millionhandel

Det luksuriøse sommerhus blev solgt for et millionbeløb

Udgivet Opdateret

 Boliga.dk

Den kendte maler Kristian Von Hornsleth kan nu lukke et kapitel og endeligt vinke farvel til sin store feriebolig i Nordsjælland.

Sommerhuset, der ligger i badebyen Rågeleje 300 meter fra vandet, er nemlig blevet solgt efter godt et år på markedet.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Pris nedjusteret markant

Provokunstnerens feriehjem kom oprindeligt til salg i maj sidste år med et prisskilt på 8,9 millioner kroner, en pris der dog senere blev nedjusteret til 7,5 millioner. 

Men det var altså først et år efter - i maj 2022 - at en handel gik igennem.

Måske af samme grund har Hornsleth – og de tre andre, som han ejer sommerhuset med – været indstillet på at forhandle:

Solgt for millionbeløb

I hvert fald kan den nye ejer nu overtage nøglerne til det luksuriøse sommerhus for 6,75 millioner kroner og altså med en klækkelig rabat på næsten 800.000 kroner fra den sidste udbudspris.

”Billige” kvadratmeter i dyrt område

De nye ejere kommer sandsynligvis ikke til at mangle plads. Ferieboligen, der er nyrenoveret, huser nemlig hele 231 kvadratmeter bolig. 

Endda med 100 kvadratmeter ekstra på tagetagen – som blandet andet består af et stort køkken-alrum med loft til kip og intet mindre end 20 sovepladser.

God til prisen

Køberne er kommet ganske ”billigt” til adressen - kvadratmeterprisen, de har købt for, lyder nemlig på 28.138 kroner i det dyre sommerhusområde. 

Her var en gennemsnitlig sommerhuskvadratmeter i 2021 ellers blevet solgt for næsten 37.627 kroner ifølge salgstal fra Boliga.dk. Det placerer Vejby på en ottendeplads over de dyreste sommerhusbyer i Danmark.

Kystby højdespringeren

Hvis man skal helt til tops skal man dog i stedet rette blikket mod den nordsjællandske kystby Tisvildeleje, hvor ferieboligerne sidste år i gennemsnit indbragte tæt på 55.400 kroner for hver kvadratmeter. 

Eller næsten 3,9 millioner kroner for et gennemsnitligt sommerhus på eksempelvis 70 kvadratmeter.

Du kan se flere billeder af det luksuriøse sommerhus her

Powered by Labrador CMS