'Badehotellet'-stjerne åbner op om sexlivet

-Jeg tænder nok mere på den dybe samtale end på en lækker overkrop

Offentliggjort Sidst opdateret

Anne Louise Hassing oplever i dag en helt anden tilgang til sex og kærlighed end tidligere i livet.

Den erfarne skuespiller fortæller, at hun med alderen er blevet mere afklaret – og i langt højere grad lytter til sig selv frem for omgivelserne.

Dybere forbindelse

Anne Louise Hassing

- I dag er sex meget mere forbundet med stærk connection for mig, og jeg tænder nok mere på den dybe samtale end på en lækker overkrop, siger den 58-årige 'Badehotellet'-stjerne til Alt.dk.

Hun peger samtidig på, at fokus tidligere i højere grad lå på det ydre og på at leve op til bestemte idealer.

I dag handler det i stedet om nærvær, selvkærlighed og en dybere forbindelse.

Seksualitet og livssyn

Anne Louise Hassing medvirker i podcasten 'Flat agers - Lev livet uden alder', hvor hun blandt andet sætter ord på, hvordan både seksualitet og livssyn kan ændre sig med tiden.

Her åbner hun op om, hvordan hun i dag hviler mere i sig selv og i sin egen kvindelighed, og hvordan det har haft en positiv effekt på både sanselighed og livsglæde.

Powered by Labrador CMS