Annette afslører ny rolle

Annette Heick står for både ’Syng med’ på Plænen og musicalen ’Pennevenner’ til efteråret

Udgivet Opdateret

Nu hvor Tivoli igen har blændet op for sæsonen, er det 180 år siden, det skete første gang.

Og det bliver markeret med et væld af underholdningstilbud, hvor Annette Heick får en fremtrædende rolle i noget af det.

Det fortalte den 51-årige entertainer om til Kendte.dk ved sommerpressemødet.

Doneret sin søn

- Jeg er blevet suget ind i Tivoli, og faktisk har jeg tidligere ’doneret’ min søn Elliot til Tivoli Garden, fortæller Annette Heick, der først og fremmest skal stå for ’Syng med i Tivoli’ på Plænen i hele sæsonen.

Endnu flere på plakaten

- Sidste år havde vi forskellige solister, hvor vi havde en fest på scenen. I år kommer der endnu flere på plakaten, lød det fra hende, der også er blevet ophavskvinde til sin første musical med titlen ’Pennevenner’, der får premiere til efteråret.

Dybt taknemmelig

- Det glæder jeg mig helt vildt til. Jeg ved faktisk ikke, hvilket ben jeg skal stå på af taknemmelighed over at have fået lov til det, sagde hun, hvis afdøde farfars skriverier med en penneveninde i USA har været inspirationskilden til fødslen af forestillingen.

Annette Heick får meget at se til i Tivoli, der markerer sit 180-års jubilæum med et væld af underholdningstilbud.
Annette Heick får meget at se til i Tivoli, der markerer sit 180-års jubilæum med et væld af underholdningstilbud.
Powered by Labrador CMS