Anna Due nervøs: – Kan mine bryster eksplodere?

Anna Due fik nye bryster for tre måneder siden. Foto: Youtube
Udgivet Opdateret

Anna Due fik for tre måneder siden lavet nye bryster – men nu er hun nervøs for, om sønnens vilde leg kan resultere i en bryst-eksplosion

For tre måneder siden fik Anna Due lavet nye bryster. De er nu helet flot, men med de nye bryster kom også en ny bekymring:

Kan de eksplodere? spørger hun på sin blog.

– Jeg har vænnet mig til dem, men alligevel ikke. Nogle gange går jeg lidt i panik, altså hvis jeg ligger ned og mærker på mine bryster hvor implantaterne sidder. Det er vildt underligt for mig at vide, at jeg har sådan noget inde bag ved, skriver hun.

Sønnens vilde leg

Det er desuden sønnens vilde leg, der gør Anna Due nervøs:

– Villian hopper meget på mig, og det er altid på brystet. Det er som om at han bare VIL smadre dem, han behandler i hvert fald ikke mine “veninder” særlig godt.

Hun skriver, at Villian både sparker og og sender en albue i brystet på sin mor.

– Det gør ret ondt, og jeg er bange for om de punkterer.

Til sidst spørger hun sine følgere:

– Nu er mit spørgsmål så… og dette er et seriøst spørgsmål… Kan de godt punktere ved det?

Powered by Labrador CMS