Amerikansk rapper fuldender Roskilde Festivals program

Den amerikanske rapper Nas er blandt de sidste offentliggjorte navne på Roskilde Festival.

Den amerikanske rapper Nas er blandt de sidste offentliggjorte navne på Roskilde Festival. Foto: Tony Gupta.
Udgivet Opdateret

Roskilde Festival har offentliggjort de sidste kunstnere og årets spilleplan.

Det er blandt andre rapperen Nas fra New York, der er med til at fuldende programmet.

Til at gøre ham med selskab på festivalens spilleplan er navne som Cult of Luna, Freddie Gibbs, Trap Them og Young M.A.

Det oplyser Roskilde Festival i en pressemeddelelse.

179 koncerter

Når Roskilde Festival bliver skudt i gang lørdag 24. juni, kan man dermed vælge mellem 179 koncerter.

Det bliver første gang, at rapperen Nas fra New York, der i karrieren har solgt over 25 millioner plader, skal gæste Roskilde Festival.

For få uger siden kunne han bekræfte, at hans næste album udkommer senere i 2017, hvorfor festivalens gæster højst sandsynligt kan se frem til at stifte bekendtskab med nye numre.

Tidligere har Roskilde Festival afsløret, at navne som The Weeknd, Foo Fighters og The XX skal gæste festivalen.

/ritzau/

Powered by Labrador CMS