Afsløring: Grev Felix dukker op med ny veninde
Prins Joachims søn spottet i tæt og nydeligt selskab i København
Det tyder på, at der er kommet en ny kvinde ind i Grev Felix’ liv, efter at det i 2025 blev bekræftet, at han var blevet single oven på bruddet med Mie Sofia Elers.
Kendte.dk var søndag formiddag vidne til, at Prins Joachims og Grevinde Alexandras 23-årige søn nød tiden med en veninde på Sankt Annæ Plads i København.
Skyfri himmel
De gik tur sammen med hver sin hund i snor, mens forårssolen skinnede fra en skyfri himmel.
Parret havde netop købt morgenbrød hos en bager i området og satte sig på en bænk for at spise, mens hundene snusede rundt.
Det udspillede sig tæt på Amalienborg, hvor Dronning Margrethes barnebarn bor i en af embedsboligerne.
Mere end venskab
Stemningen mellem de to virkede afslappet og nærværende, og ved bageren blev der også udvekslet smil og småflirtende bemærkninger, som kunne tyde på, at der er mere end venskab mellem dem.