Afslører hemmelighed: - Troede jeg var gravid
Smed en bombe under pressemødet forud for 'Vild med Dans'
Nydanseren Jasmin Lind afslørede en hemmelighed til dansepartneren Michael Olesen ved pressemødet forud for premieren på 'Vild med Dans' fredag aften.
- For tre uger siden troede jeg faktisk, jeg var gravid. Det ville være dejligt, men jeg vil helst ikke være gravid lige nu, fasstlog den 25-årige 'YouTube'r ærligt overfor Kendte.dk, mens den professionelle danser reagerede med forbløffelse, da han hørte det.

Influenceren, der sammen med sin mand Mika Schultz står bag 'YouTube'-kanalen 'Jas & Mika' med 300.000 følgere, blev mor for halvandet år siden til datteren Elina.
Fylder hverdagen
Men nu er det danseskoene, der fylder hverdagen, og en graviditet ville nok have været i vejen for de fleste.
- Jeg vil gerne kunne give den gas med kroppen, og det er nok heller ikke nogen god idé at lade folk bedømme og tale for og imod, hvis jeg havde været gravid, forklarede hun.

Det er ikke første gang en graviditet har været en streg i regningen under 'Vild med Dans'.

Familien bliver større
Tilbage i 2022-sæsonen måtte Thomas Evers Poulsen således sige farvel til sin dansepartner, sangeren Andrea Lykke Oehlenschlæger, der valgte at trække sig fra 'Vild med Dans', da hun afslørede, at hun ventede barn.
Det skete blandt andet på baggrund af, at hun til sidst måtte have en brækspand stående på sidelinjen under dansetræningen med konstant fare for at gøre bruge af den.
Og det ville jo ikke kunne gå under liveshowene.
For Jasmin Lind blev det altså ikke til en graviditet alligevel, men hun udelukker ikke, at familien kan blive større i fremtiden.
- Min mand har seks søskende. Jeg tror ikke, vi skal have syv børn, men tre-fire kunne vi godt tænke os, sagde hun med et smil.
