Afslører glædelig nyhed

Komiker Thomas Warberg står over for en familieforøgelse i det nye år. Det afslører han i podcasten "Tungdom".

Udgivet Opdateret

Året lakker mod enden, og for komiker Thomas Warberg vil 2023 blandt andet byde på babytøj og bleer.

Han og kæresten, Julie, venter nemlig deres første barn. Det afslører han i Alt for damernes podcast "Tungdom", skriver alt.dk.

- Min søde kæreste er gravid. Det er dejligt og fantastisk, siger den 37-årige komiker.

Flyttet sammen

Han afslørede tilbage i september til Zulu Comedy Galla, at han havde fundet kærligheden på ny, efter at han var blevet single året før.

Her fortalte han til Ekstra Bladet, at hans nye kærlighed hed Julie, og at de to turtelduer allerede var flyttet under samme tag.

Den succesfulde komiker har optrådt med flere onemanshows gennem tiden og har blandt andet medvirket i underholdningsprogrammet "Stormester" sketchshowet "Live fra Bremen".

Slået af Heino Hansen

Til årets Zulu Comedy Galla var Thomas Warberg nomineret til den eftertragtede pris som Årets Komiker for onemanshowet "Et storslået menneske".

Han måtte dog se dig slået af kollegaen Heino Hansen, der løb med titlen til det storstilede show i Operaen i København.

Komiker Thomas Warberg har god grund til at smile ekstra meget for tiden. Han og kæresten, Julie, venter nemlig deres første barn. (Arkivfoto).
Komiker Thomas Warberg har god grund til at smile ekstra meget for tiden. Han og kæresten, Julie, venter nemlig deres første barn. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS