Ærlig Sofie Linde taler ud om vægt
Tv-værten Sofie Linde har på det seneste oplevet en del kommentarer omkring hendes vægt på Instagram.
På sin Instagram-profil har den danske X Factor-vært Sofie Linde oplevet en del aktivitet på det seneste. Her har mange dristet sig til at kommentere på værtens udseende. Kommentarene er ikke om en smuk kjole, flotte øreringe eller noget materielt.
De fleste kommentarer har handlet om hendes vægt, og det har tv-værten nu sin egen kommentar til, skriver BT.
Artiklen fortsætter efter videoen
Flot du har tabt dig
På mange af Sofie Lindes seneste opslag på Instagram har hun oplevet, at kommentarsporet mestendels handler om, hvor flot hun er blevet, efter hun har tabt sigt.
Det vil tv-værten nu gøre op med.
– Jeg ved godt, at alle beskeder og kommentarer er serveret – og sendt afsted med gode hensigter og i kærlig mening. Alligevel bliver jeg lidt trist, når jeg læser dem. For er vi virkelig stadig der? Dér hvor vi stadig synes at det flot og flottest hvis man har tabt sig? Og dér hvor vi kommenterer på hinandens kroppe og vægt?, skriver Sofie Linde i opslaget.
Elevator-vægt
Hun beskriver ligeledes, at hun altid har haft elevatorvægt. Hendes vægt har svinget fra 50 kilo til over 100 kilo og skildrer det i opslaget ved at dele en lang række billeder fra sit liv.
Tv-værten har dog accepteret det, og er efter hun er fyldt 30 nu begyndt at elske sin krop, som den er.
Hun råder også andre til i stedet for at fokusere på at være slank, at man fokuserer på at gå med rank ryg, tale pænt til andre og gøre sit bedste i alle livets henseender.