Adam Price slået til ridder

'Spise med Price'-kokken hyldet på den franske ambassade

Offentliggjort Sidst opdateret

Adam Price er blevet slået til ridder i den franske ridderorden, 'Chevalier Ordre des Arts et des Lettres'. 

Det annoncerede han stolt på sin Instagram.

Stor ære

- Det er en kæmpe glæde at være en del af det dansk-franske kulturelle samarbejde og en stor ære at modtage denne fine anerkendelse, skriver han.

Adam Price

Ridderordenen anerkender hans betydelige bidrag til kulturlivet, særligt med flere af hans serier, som har opnået stor popularitet i Frankrig. 

Taknemmelig forfatter

Adam Price fremhæver også de mange franske samarbejder og co-produktioner, han har været involveret i gennem sit selskab, SAM Productions.

Prisoverrækkelsen fandt sted på den franske ambassade med deltagelse af både den nuværende ambassadør Christophe Parisot og hans forgænger François Zimeray.

- Jeg er en stolt og taknemmelig forfatter i dag, lyder det videre.

Powered by Labrador CMS