Adam Price: Jeg prøver at leve så meget som muligt

Manuskriptforfatteren bag "Herrens veje" tror ikke på et liv efter døden. Derfor vil han have alt ud af dette.

Adam Price er ateist, men elsker at diskutere tro. Foto: David Leth Williams/Scanpix (Arkivfoto)
Udgivet Opdateret

Han tror ikke selv på gud, men elsker at diskutere med dem, der gør.

Og så er han fortaler for at leve dette liv i stedet for at satse på, at der kommer et mere.

Adam Price, der er manuskriptforfatter på DR’s dramasatsning “Herrens veje”, fortæller her om sit forhold til tro:

Hvilken tro er du opdraget i?

– Jeg er opdraget i et blandingsunivers, men det var ikke en religiøs dogmatisk opvækst på nogen måde. Vores far var katolsk døbt, i princippet er vi jo andengenerationsindvandrere. Min farfar talte ikke dansk, han talte fransk og russisk. Vores danske side af familien var sådan kulturkristne. Jeg er ikke konfirmeret, men min bror, James, er.

Hvor vigtig var religion i dit barndomshjem?

– Troen fyldte ikke voldsomt i min barndom, men jeg blev puttet med et lille, kristent vers af min mor, som hun sikkert også var blevet puttet med af sin mor.

Hvad betyder tro for dig i dag?

– Richard Dawkins (evolutionsteoretiker, red.) har – lidt i sjov – lavet en skala for tro, hvor man kan placere sig. Tallet et repræsenterer absolut tro og syv absolut ateisme. Dawkins mente selv, han var en sekser, selv om han var fremtrædende ateist og rejste rundt og talte imod tro. Jeg vil nok også placere mig selv der.

– Jeg er i min tilgang til verden meget bundet op på videnskab, jeg har ikke nogen tro på en skabende gud, og jeg beder heller ikke.

Hvordan dyrker du din tro?

– I og med at jeg ikke er militant ateist, så dyrker jeg jo min tro på videnskaben ved lidenskabeligt at diskutere med folk, der tror. Og jeg interesserer mig voldsomt for eksistentielle spørgsmål.

– Mange tror, at når man er ateist, så er man militant fortaler for videnskab, og at spiritualitet intet rum har i ens liv, men det, synes jeg, slet ikke er rigtigt. Jeg ser jo ikke på mit barn som en samling atomer og molekyler, og det er jo heller ikke sådan, at solnedgange er mindre smukke for mig, fordi jeg ikke tror, det er en gud, der har skabt dem.

Hvornår har du sidst tvivlet?

– Tvivlen er en søskende til troen. Men kan ikke leve uden den tosomhed, tro og tvivl går hånd i hånd. Jeg tror, at alle tænkende mennesker tvivler ind imellem.

Hvad tror du, der sker, når man dør?

– Jeg tror, jeg vil citere filosoffen Bertrand Russell: “When I die, my body will rot” (Når jeg dør, vil min krop rådne, red.). Det er det eneste, jeg er sikker på.

– Derfor prøver jeg også at leve så meget som overhovedet muligt, for jeg tror ikke på, jeg nødvendigvis får en chance til.

– Jeg håber, de fleste af os – uanset om vi er kristne eller ateister – vil gøre os umage med dette liv. Det, synes jeg, vi skylder alle de andre, der lever sammen med os.

/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS