26-årig sangstjerne død i julen

Den kun 26-årige sangerinde Kelly Fraser er død.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kelly Fraser, en canadisk popstjerne, der blev verdenskendt, da hun oversatte Rihannas hit Diamonds til Inuit-sprog, er død. Kun 26 år gammel.

Det skriver The Guardian.

Thor Simonsen, Frasers ven og producer, siger til avisen, at han fik det at vide fra sangerindens familie den 26. december. Familien vil ikke gå i detaljer om dødsfaldet, herunder dødsårsagen.

Kelly Fraser voksede op i Sanikiluaq i det nordlige Canada, men boede i storbyen Winnipig. Hun udgav deutalbummet Isuma i 2014, men brød for alvor igennem i 2017 med albummet Sedna.

Fraser skrev eller oversatte sine sange til inuit-sproget inuktitut. Hendes mål var at bruge musikken til at styrke det særlige sprog.

Ifølge Thor Simonsen var Fraser ekstremt passioneret omkring sit arbejde med at forbedre forholdene for inuit-befolkningen.

Powered by Labrador CMS