'Aftenshowet'-vært finder champagnen frem

Mette Bluhme Rieck har sat sig store mål i det nye år

Offentliggjort

- Champagnen skal ikke dø i køleskabet.

Så kontant lød det fra Mette Bluhme Rieck til Kendte.dk om sit altdominerende nytårsforsæt for 2026 ved premieren på 'Begyndelser' i Imperial for nylig.

Bedre til at fejre

Kvinde smiler foran pressevæg med teksten 'Begyndelser'.
Mette Bluhme Rieck lægger op til festivitas.

- Jeg har som udgangspunkt sat mig for at blive bedre til at fejre mig selv i det nye år. For eksempel har jeg endnu ikke fejret min 40-års fødselsdag, selvom det er tre år siden, sagde tv-værten.

Og der var flere hængepartier på tapetet til fejringer.

Ny sæson

- Der er også et bryllup og en barnedåb, som heller ikke er blevet afviklet endnu. Vi skal fandeme huske at fejre os selv, hinanden og livet, lød det videre fra ’Aftenshowet’-værten, der netop har indledt en ny sæson af Danmarks næste Klassiker, hvor hun også er vært.

Vurderinger og foredrag

Mette Bluhme Rieck og gemalen, kunstekspert Kasper Nielsen til premiere på ny film.

Hendes mand, kunsteksperten Kasper Nielsen, driver selvstændig virksomhed med firmaet ArtSolo, hvor han tilbyder rådgivning, vurderinger og foredrag om kunst.

- Så jeg har fået travlt bag kulisserne på hjemmefronten med to børn, mens han tager sig af det udadvendte, forklarede hun.

Powered by Labrador CMS