Tinka-stjerne uddeler priser 

Josephine Højbjerg og Melvin Kakooza står i spidsen for uddelingen af EchoPrisen

Udgivet Opdateret

Det bliver Tinka-stjernen Josephine Højbjerg og komikeren Melvin Kakooza, der er værter når TV 2 Echo den 8. februar kaster priser i grams ved et stort show.

I Showet, der sendes den 11. februar på TV 2 Echo og TV 2 Play, fejres personer eller hændelser, der har sat et særligt aftryk på mediebilledet i 2023, skriver TV 2 Danmark i en pressemeddelelse.

Erfaren vært

Lige nu er Josephine Højbjerg aktuel i spændingsserien ’Dark Horse’ på TV 2 Echo.

Melvin Kakooza må siges at være en erfaren TV-vært efter værtsroller i blandt andet "Helt Sort", "Melvin Kakooza Show", "Sunday" og "Stormester".

Der uddeles priser i otte kategorier ved showet.

Kronprinsen nomineret

Selveste kronprins Christian er nomineret i kategorien "Årets klip".

Melvin Kazooka og Josephine Højbjerg står i spidsen for showet.

Nomineringen stammer fra kronprinsens 18 års fødselsdag.

Her havde dronning Margrethe hyret "Benjamin Hav & Familien" til at underholde gæsterne.

Det er et klip, hvor kronprins Christian og hans søskende samt norske prinsesse Ingrid Alexandra fyrer den af på dansegulvet foran scenen, der er nomineret.

Du kan se klippet herover.

Powered by Labrador CMS