Kalder den 'Der er noget særligt ved Mary'

Baren El Loco Slip Inn i Sydney, hvor Mary og Frederik mødtes for første gang, fejrer tronskiftet med en ny drink

For 24 år siden dannede en bar i Sydney rammen om mødet mellem den 28-årige australier Mary Donaldson og hendes kronprins Frederik.

Endnu et kapitel bliver i weekenden tilføjet til den kongelige romance, når tronskiftet finder sted i Danmark.

Det markerer den selvsamme bar i Sydney med danske hotdogs og en drink dedikeret til den kommende dronning.

Det skriver flere australske medier heriblandt The Sydney Morning Herald.

Drink med dansk snaps

Baren El Loco Slip Inn i Sydney har kreeret en speciel drink kaldet "Der er noget særligt ved Mary".

Opskriften lyder på dansk snaps, vodka, lychee, citron, vanilje og aquafaba, der er en vegansk erstatning for æggehvide. Drinken vil blive serveret i de danske røde og hvide farver.

Danske hotdogs

Chefkok på baren Tal Buchnik var i Danmark sidste år for at bliver klogere på, hvordan den danske hotdog laves bedst.

Han siger til mediet, at han spiste omkring ti hotdogs i løbet af to dage.

Powered by Labrador CMS