Frederik skal træffe en stor beslutning

Kronprins Frederik står som kommende konge over for en stor beslutning, når han skal vælge sit valgsprog, der skal sætte rammerne for hans regeringstid.

For dronning Margrethe var det først i de dage, hvor hendes far - Frederik den 9. - lå for døden, at hun fandt frem til sit eget valgsprog.

Til den lange side

Det lyder "Guds hjælp, folkets kærlighed, Danmarks styrke", og hun var selv klar over, at det er til den lange side. Hun betoner selv det religiøse.

- Jeg var klar over, at min gerning som Danmarks dronning, ikke var noget, jeg kunne klare alene. Her må noget til, som intet menneske kan give, uanset hvor nært det end står dig, uanset hvor meget du end stoler på det, har hun sagt.

Inspireret af sin far

Hun lod sig inspirere af valgsprogene fra sin far "Med Gud for Danmark og Frederik den 7. "Folkets kærlighed, min styrke", som hun godt kunne lide, og hun fandt frem til et tredelt valgsprog.

Når Frederik skal vælge sit, fordi dronningen abdicerer, vil han formentlig også lade sig inspirere af tidligere valgsprog.

Flere gengangere

Det siger professor i statskundskab Peter Kurrild-Klitgaard ved Københavns Universitet, som er tidligere formand for Dansk Heraldisk Selskab, der interesserer sig for våbenskjolde.

- Man lader sig inspirere af tidligere valgsprog. Der er flere valgsprog, som har været gengangere. For eksempel ”Mit håb til Gud alene”, som blandt andet Frederik den 2. brugte, siger han.

En mindst 500 år gammel tradition

Danske monarkers valgsprog er en mindst 500 år gammel tradition. Det er en måde for monarken at udtrykke de værdier, som vedkommende står for.

Tidligere optrådte monarkens valgsprog ofte på mønter, ofte skrevet på latin.

Giver stadig mening

Valgsprog giver stadig mening i dag, mener Sebastian Olden-Jørgensen, som er historiker på Københavns Universitet og beskæftiger sig med enevælden og kongehusets historie. For virksomheder bruger noget lignende.

- Det kan sammenlignes med en moderne virksomheds mission statement, som indikerer de centrale værdier, man står for.

- Han virker ikke religiøs, så det vil ikke undre mig, om Gud, der ellers meget tit har figureret, ryger ud. Måske det bliver noget med, at man skal kæmpe for den gode sag, siger han.

Et tungt ansvar

Da dronningen i 1972 blev udråbt som regent, sagde hun sit valgsprog for første gang på en balkon på Christiansborg Slot.

Hun var indtil da ikke specielt religiøs, men blev pludselig klar over, hvilket tungt ansvar, der hvilede på den dengang 32-årige dronning. Derfor ville hun have gud med i sit valgsprog, for det gik ikke alene.

- Flere af de valgsprog, der har været brugt af danske konger eller udenlandske konger gennem tiden, har været nogen, der i virkeligheden er baseret i bibelske passager, siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Afsløres den 14. januar

Kronprins Frederik ventes at fortælle sit, når han udråbes 14. januar, nøjagtig 52 år efter Margrethe blev indsat.

- Det er som regel noget, der knytter an til Gud, pligter og fædrelandet på en eller anden måde. Altså det som både har noget personligt, noget trosrelateret og noget nationalt.

- For flere monarker har det religiøse aspekt spillet en stor rolle. Det er måske et spørgsmål, om det vil spille en så tydelig rolle her. Der er det måske mere oplagt med landet og den personlige pligtfølelse, siger Peter Kurrild-Klitgaard.

Dronning Margrethe har som den nuværende regent sit våbenskjold med sit valgsprog ophængt i Frederiksborg Slotskirke, hvilket også er sket for forgængerne.