Frede napper førstepladsen
Saxo har aldrig oplevet, at en bog på udgivelsesdagen er blevet solgt i så mange eksemplarer
Kong Frederiks nye bog "Kongeord" er allerede på udgivelsesdagen onsdag blevet revet ned af de digitale boghylder.
Det siger Lærke Jürs, der er presseansvarlig hos Danmarks største online-boghandler, Saxo.
- Efterspørgslen har været massiv i dag (onsdag, red.), og vi har historisk ikke set noget, der kan sammenlignes med den interesse, som den har fået, siger hun.
Onsdag - blot tre dage efter tronskiftet - overraskede Danmarks nye konge med udgivelsen af den nye bog "Kongeord - Frederik 10. fortæller til Jens Andersen".
Ingen konkrete tal
Senest hvor udgivelsen af en ny bog for alvor satte gang i salget hos onlineboghandlen var i forbindelse med Lars Findsens bog "Spionchefen - erindringer fra celle 18".
- De salgstal overgik vi allerede i formiddags, siger Lærke Jürs, der dog ikke vil nævne de konkrete salgstal for bøger solgt hos Saxo.
Men første oplag på 25.000 eksemplarer er blevet udsolgt fra forlaget på første dag, oplyser chef for nonfiktion hos Politikens Forlag Kim Hundevadt.
LÆS OGSÅ:
-
Frederik ankommer standsmæssigt
Kongen tager Kongeskibet Dannebrog til Royal Run i Randers
-
Nu flytter Frederik og Mary
Den 4. maj siger kongefamilien farvel til København og rykker nord på
-
Fejrer Margrethe med flag og musik
Dronning Margrethe var i selskab med kongeparret og sin søster, da hun torsdag trådte ud på trappen