DR-Vært i kæmpe brandert
Ny skandale i det skandaleramte mediehus
Danmarks Radio er ramt af endnu en medieskandale.
Radio-værten Jasper Ritz måtte lørdag opgive at gennemføre sin værtstjans på programmet 'Benægt, benægt, benægt'.
Kun ti minutter inde i programmet måtte han aflyse sin deltagelse - på grunde af tømmermænd og fuldesyge.
Musik for fuld udblæsning
I resten af den i alt to timer lange udsendelse stod den i stedet på musik for fuld udblæsning.
Jasper Ritz erkender på Instagram, at han fredag havde været til P3 Guld fest.
Skamfuldt
- Det resulterede desværre i, at jeg ikke var istand til at gennemføre mit program lørdag formiddag. Det er skamfuldt og pinligt, at tømmermænd tog sejren, og jeg skal på mest ydmyge måde muligt undskylde til alle mine kolleger og ikke mindst mine højt elskede lyttere af programmet, skriver Ritz, som man må formode er blevet ædru undervejs.
DR har i den senere tid været ramt af flere skandaler. Blandt andet blev nyhedsdirektør Sandy French hældt ud - ikke mindst på grund af misbrug med en større stak taxaboner.