Han gør det igen
Simon Kvamm afslører, at der kommer en sæson 2 af satireserien 'Guru'
I 2021 skabte Simon Kvamm begejstring med satireserien 'GURU', der blev sendt på DR2 og DRTV.
Nu røber han i et opslag på Instagram, at en sæson 2 er på tegnebrættet, og at den bliver en realitet.
- Der kommer en GURU sæson 2! Holdet er sat, DR Drama har givet grønt lys og manuskripterne er godt på vej, skriver Simon Kvamm i opslaget.
- Vi går i optagelse senere på året og jeg glæder mig enormt til på ny at lege med de dygtigste spillere og undersøge, hvad der sker, hvis man slipper virkelighedsnær galskab løs i Danmarks outdoor-hovedstad, fortsætter han.
Takker sine fans
Simon Kvamm benytter også lejligheden til at takke alle de fans, der sendt gode tanker og ønsker om mere.
I 'Guru' spiller Simon Kvamm 'coachen' Andreas Mertz, der med rund hånd deler ud af sine livsstilsråd.