Se foto: Kronprinsesse deltog i babyskanning

Kronprinsesse Mary overværede en skanning af en nyfødt, der skulle tjekkes for hjertefejl.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kronprinsesse Mary blev budt velkommen af et hold læger og en nybagt mor, da hun tirsdag besøgte Rigshospitalet i København.

Her overværede den glade kronprinsesse en ultralydsskanning af en lille nyfødt baby, der skulle tjekkes for hjertefejl.

På et billede på det sociale medie Instagram kan man se en storsmilende kronprinsesse Mary, der ser til, mens lægerne skanner den lille guldklump.

– I eftermiddag var kronprinsesse Mary til stede på Rigshospitalet og overværede blandt andet skanningen for hjertefejl hos en nyfødt, skriver kongehuset til billedet på den officielle profil.

Skanningen er en del af forskningsprojektet Copenhagen Baby Heart, der er et toårigt screeningsprojekt, hvor forældre, der føder i København, bliver tilbudt en ultralydsskanning af den lille nys hjerte inden for de første 14 dage.

Kronprinsesse Mary, der selv er mor til fire royale rollinger, er protektor for hjerteforeningen, og senere tirsdag uddelte hun desuden forskningsmidler på Hotel d’Angleterre for organisationen.

Se billederne øverst i artiklen…

/ritzau/FOKUS

Powered by Labrador CMS