Mikkel Beha holder foredrag på “klodset hotel”

Mikkel Beha deler ud af sine oplevelser og rejser ved et foredrag på Legoland Hotel & Conference.

Udgivet Opdateret

Nu kan du tage med på en eventyrlig og berigende rejse, når Mikkel Beha deler ud af sine mange oplevelser og rejser på Legoland Hotel & Conference i Billund.

Det bliver en aften fyldt med fortællinger om Mikkel Behas mange oplevelser på verdenshavene, glæden ved at rejse og mødet med fremmede kulturer, når Mikkel Beha holder foredrag.

Rejserne til søs har altid været en stor del af Mikkel Behas liv.

Rejserne startede med Troels Kløvedal

Det hele startede, da han som barn rejste ud på de store verdenshave med sin far, Troels Kløvedal.

Mikkel Beha viser billeder fra et langt liv på verdenshavene og klip fra TV-serien ”Kurs Mod Fjerne Kyster”.

Han fortæller også om alt det, man ikke ser på tv.

Engageret og levende fortæller

Han er en engageret og levende fortæller, der med humor og stor glæde deler ud af de mange oplevelser køjesækken er fyldt med efter at have besøgt over 50 lande og rejst verden tynd med sin familie.

Mikkel Beha kan opleves den 23. januar 2017 på Legoland Hotel & Conference i Billund klokken 19.

Du kan købe billetter her.

Powered by Labrador CMS