Bubber er ordstyrer i byrådssalen

Bubber er ordstyrer i byrådssalen, når der er debat om SU og danskhed.

Udgivet Opdateret

Torsdag den 17. november indtager 24 unge byrådssalen til en demokratisk debat om SU og danskhed, og Bubber er ordstyrer.

Det er Ungdomsskolen Kolding, der står for debatten, som går under navnet Unge på Tinge.

Bubber er alsidig og energisk

Det er 10. gang, at de afholder det for unge mellem 13 til 20 år.

– Siden 2012 har vi to gange årligt fyldt byrådssalen med friske unge mennesker, der har ytret sig om samfundsrelevante emner.

– For at markere at vi nu runder den 10. debat, har vi inviteret en kendt ordstyrer i form af Bubber.

– Han er en alsidig og energisk person, der med erfaringer fra sit tidligere arbejde med den unge målgruppe kan sætte gang og liv i debatten.

Det fortæller koordinator for Unge på Tinge, Ahmad Nasser, i en pressemeddelelse.

Det er første gang at Unge på Tinge får en ordstyrer udefra.

Stor interesse

Det har vakt så stor interesse fra de unge, at der for første gang er venteliste til en af de 24 pladser i byrådssalen.

Debatten foregår i byrådssalen på Kolding Rådhus torsdag den 17. november fra 19-21.

Der er desuden live streaming af debatten på facebooksiden UngKolding.Dk.

Powered by Labrador CMS