William med overraskende ledsager
Der var kongelig opbakning til begge hold under EM-finalen søndag
Det var blevet meldt ud, at engelske prins William ville være på plads på stadion ved EM-finalen i kvindefodbold mellem England og Spanien søndag aften i den schweiziske by Basel.
Desuden, at også den spanske tronarving, prinsesse Leonor, samt hendes søster, infanta Sofia ville dukke op på lægterne.
I selskab med 10-årige Charlotte
Til gengæld anede ingen, at William ville have en kongelig ledsager med.
Men det havde han.
Han var nemlig i selskab med sin 10-årige datter prinsesse Charlotte.

Havde mest at juble over
Og det var far og datter, der havde mest at juble over - efter en aldeles nervepirrende omgang.
Der stod nemlig 1-1 på resultattavlen efter såvel den ordinære kamp som efter to gange femten minutters forlænget spilletid.
Dermed skulle finalen afgøres ved straffespark-konkurrence, og her trak de engelske kvinder det længste strå.

