Victoria måtte tørre en tåre bort

Særligt sted i Japan gjorde stort indtryk på det svenske kronprinspar

Offentliggjort

I forbindelse med deres officielle besøg i Japan, besøgte det svenske kronprinsessepar mandag byen Hiroshima. 

Her var et af programpunkterne deltagelse i en ceremoni i  Hiroshima Peace Memorial Park til minde om de mange ofre for atombomben, der blev kastet over byen i 1945.

Måtte tørre en tåre væk

Og det gjorde tydeligvis indtryk på parret, skriver Svensk Damtidning, som også nævner, at Victoria måtte tørre en tåre bort. 

I forbindelse med ceremonien lagde Victoria og prins Daniel en krans til ære for ofrene.

En hilsen fra Estelle og Oscar

Men de medbragte også to papirtraner, som deres børn, prinsesse Estelle og prins Oscar, har foldet.

De blev ifølge Expressen placeret ved et monument, der er rejst for en japansk pige, Sasako Sasaki, der i 1955 døde af leukæmi i en alder af blot 12 år som følge af den kraftige stråling fra bomben.

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel

Skolekammerater lavede resten 

Ifølge en japansk legende vil den, der folder tusind papirtraner, få sit ønske opfyldt, og pigen foldede traner under sin sygdom for at komme sig. Men hun nåede kun at færdiggøre 644. 

Sadakos skolekammerater foldede derefter resten for hende efter hendes død.

Billeder fra besøget

Det svenske kongehus har i et opslag delt en serie billeder fra besøget i Hiroshima - også af de smukke papirtraner fra Estelle og Oscar. 

Se opslaget her under. 

  

  

Powered by Labrador CMS