Taler om skilsmisserygter

Prins Daniel åbner op om en skrækkelig tid i nyt fødselsdagsinterview

Udgivet Opdateret

I anledning af, at prins Daniel, der er gift med kronprinsesse Victoria, den 15. september kan fejre 50 års fødselsdag, har han givet et interview til SVT1. 

Det skriver Aftonbladet.

Dementerede offentligt

Her falder snakken blandt andet på rygter, der opstod i januar 2022 om, at prinsen og kronprinsessen skulle skilles. 

Rygter, der var så massive, at parret og kongehuset stik imod sædvane valgte at dementere dem offentligt. 

Et modbydeligt rygte

I interviewet fortæller prins Daniel, at rygterne havde store konsekvenser for familien.

- Det var et modbydeligt, falsk rygte. Venner fra både Sverige og i udlandet tog kontakt. Det nåede et niveau, så vi følte, at det her kan vi ikke acceptere, forklarer han. 

Kronprinsesse Victoria og prins Daniel
Kronprinsesse Victoria og prins Daniel

Ville gøre det igen

Prinsen bliver også spurgt, om de ville træffe samme beslutning i dag, og svaret er entydigt.

- Absolut. Men jeg tror ikke, at noget fornuftigt menneske vil tro på det rygte længere, siger han. 

Interviewet sendes på SVT1 i aften klokken 20.

Powered by Labrador CMS