Sender kryptisk hilsen til Dronningen
Meghan Markle lægger måske op til en forsoning med det britiske kongepar, mener medie
På dronning Camillas 78-års fødselsdag har Meghan Markle delt en bemærkelsesværdig opdatering på Instagram, der nu tolkes som en indirekte hilsen til svigermoren.
I en kort video viser hertuginden af Sussex en trækasse med tre flasker af sin egen vin, 'As Ever Rosé'.
Til opslaget skrev hun:

- Sending birthday love (both near and far) to my ladies.
Hun nævnte ingen navne, men flere britiske medier – herunder Daily Express – vurderer, at beskeden er rettet mod blandt andre dronning Camilla.
Sarkastisk stik
Timingen vækker opsigt, da forholdet mellem Meghan, prins Harry og kongeparret – især Camilla – har været præget af uenigheder og distance, særligt efter parrets exit fra det britiske kongehus og deres åbenhjertige udtalelser i medier og dokumentarer.
Hilsenen bliver derfor af nogle betragtet som enten et forsøg på forsoning eller et sarkastisk stik.

