Se videoen: Kongepar overnattede hos Trump
Det hollandske kongehus deler billeder fra det sjældne besøg i Det Hvide Hus
Kong Willem-Alexander og dronning Maxima har indledt et tre dage langt arbejdsbesøg i USA, og besøget begyndte med en ganske særlig oplevelse.
Mandag aften ankom det hollandske kongepar til Washington D.C., hvor de blev modtaget af præsident Donald Trump og førstedame Melania Trump i Det Hvide Hus.
Middag og overnatning
Efterfølgende delte det hollandske kongehus en video på Instagram fra modtagelsen, hvor man blandt andet ser kongeparret blive budt velkommen af præsidentparret.
- Kongeparret overnatter i Det Hvide Hus til middag og overnatning efter invitation fra præsident Trump, skriver det hollandske kongehus i opslaget.
Det er yderst sjældent, at statsoverhoveder får lov til at overnatte i Det Hvide Hus. Normalt bliver de indlogeret i det nærliggende Blair House under officielle besøg.
Først gang i historien
Med til middagen var også den hollandske statsminister, Rob Jetten, som dog ikke overnattede i Det Hvide Hus sammen med kongeparret.
Der kan dog være en særlig forklaring på den usædvanlige invitation. Da Donald Trump i juni 2025 besøgte Holland i forbindelse med NATO-topmødet, overnattede han nemlig på Huis ten Bosch-paladset efter invitation fra kong Willem-Alexander.
Det var første gang i historien, at en amerikansk præsident overnattede på det hollandske kongeslot.
Under det aktuelle USA-besøg skal kong Willem-Alexander og dronning Maxima også besøge Philadelphia, Miami og flere arrangementer i Washington D.C.