Sarah Ferguson holder sig langt under radaren

Kun meget få ved, hvor den tidligere hertuginde af York skjuler sig

Offentliggjort

Tidligere prins Andrews ekshustru, Sarah Ferguson, har i den grad holdt sig under radaren, efter der er kommet nye oplysninger frem om hendes forbindelse til den dømte seksualforbryder og nu afdøde Jeffrey Epstein.  

Faktisk er det efterhånden en rum tid siden, hun sidst er blevet spottet.   

Der er dog ifølge Hello Magazine forlydender om, at hun skulle være rejst til De Forenede Arabiske Emirater.

Og, at det også var her hun befandt sig, da Andrew torsdag blev anholdt.

Det er dog ikke blevet bekræftet.

Sarah Ferguson

Hun flytter ikke ind 

I det hele taget er der lige nu stor usikkerhed omkring Sarah Fergusons fremtidsplaner.  

På trods af, at det er 30 år siden, hun og Andrew blev skilt, har de alligevel i mange år boet sammen i det mondæne palæ Royal Lodge i Windsor.

Men nu har kong Charles smidt dem ud, og ifølge Hello Magazine flytter hun ikke ind hos Andrew i den noget mindre bolig, kongen har stillet til rådighed for ham på Sandringham Estate i Norfolk små 200 kilometer fra London.

Powered by Labrador CMS