Rygter om Prinsesse Beatrice vækker opsigt

Vennerne afviser 

Offentliggjort

Der har været spekulationer om knas i ægteskabet mellem Prinsesse Beatrice og hendes mand Edoardo Mapelli Mozzi.

Men nu afviser venner af parret, at der skulle være problemer, skriver Hello!.

Sådan opstod rygterne

Prinsesse Beatrice

- De eneste udfordringer Bea og Edo har, er deres travle job og det at få hverdagen til at hænge sammen med børnene. Tingene er gode mellem dem, og den eneste afstand har været fysisk på grund af arbejde, siger en ven af parret, ifølge mediet.

Rygterne opstod efter meldinger om, at parret skulle have været i en periode med afstand, blandt andet fordi Edoardo Mapelli Mozzi har været på flere arbejdsrejser til blandt andet Palm Beach og Fisher Island ved Miami.

Gang i spekulationerne

Imens er prinsesse Beatrice blevet i London med parrets to børn, Sienna og Athena.

Samtidig har prinsesse Beatrice holdt en lav profil i offentligheden efter anholdelsen af hendes far, prins Andrew, hvilket også har været med til at sætte gang i spekulationerne.

Men parret har for nylig vist en samlet front, da de blev set på date i Notting Hill, hvor de angiveligt tilbragte et par timer sammen, inden de blev hentet i bil.

Prinsesse Beatrice og Edoardo Mapelli Mozzi blev gift i 2020 og har siden fået to børn sammen.

Powered by Labrador CMS