Ramt af stor sorg: Dødsfald i familien

Kong Carls Gustafs fætter, tyske prins Andreas, har mistet sin hustru gennem 52 år

Udgivet Opdateret

Den svenske kongefamilie er i dyb sorg.

Lørdag, samme dag som prins Daniels 50-års fødselsdag blev fejret på slottet i Stockholm, modtog kong Carl Gustaf beskeden om, at hans fætter, prins Andreas, har mistet sin hustru, prinsesse Carin.

Det skriver Svensk Damtidning.

Gudfar til prinsesse Madeleine

Prinsessen, der i mange år havde kæmpet mod sclerose, blev 77 år gammel.

Prins Andreas er overhoved for kong Carl Gustafs tyske familie, der udspringer af fyrstehuset Sachsen-Coburg und Gotha.

Han er gudfar til prinsesse Madeleine - og kronprinsesse Victoria er samtidig gudmor til hans 9-årige barnebarn prinsesse Katharina.

Lørdag modtog kong Carl Gustaf den triste besked om, at hans fætter, tyske prins Andreas, har mistet sin hustru gennem 52 år, prinsesse Carin.
Lørdag modtog kong Carl Gustaf den triste besked om, at hans fætter, tyske prins Andreas, har mistet sin hustru gennem 52 år, prinsesse Carin.

Var gift i 52 år

Prins Andreas  og prinsesse Carin nåede at være gift i 52 år.

Sammen har de børnene prinsesse Stephanie på 51 år, prins Hubertus på 48 samt prins Alexander Philip, der er 46 år gammel.

Prins Andreas ses her ved prinsesse Madeleines bryllup i juni 2013.
Prins Andreas ses her ved prinsesse Madeleines bryllup i juni 2013.
Powered by Labrador CMS