Prinsessen hoppede i kanalen
Dronning Maxima og kong Willem Alexander stod klar med kys og kram på land
Den yngste af det hollandske kongepars tre døtre, 18-årige prinsesse Ariana, tog sig søndag en dukkert i en af Amsterdams kanaler.
Hun var nemlig overraskende blandt deltagerne i 'Amsterdam City Swim', der handler om at svømme i den gode sags tjeneste.
Det skriver UFO No More.
Penge til kampen mod ALS
Helt præcis om at samle penge ind til kampen mod den frygtelige sygdom ALS.
Prinsessen kunne under sin svømmetur glæde sig over massiv support fra bredden.
Blandt andet fra sine forældre, kong Willem Alexander og dronning Maxiam, der havde taget familiens hund, Mambo, med.

Kys og kram fra mor og far
Og der var belønning i form af kys og kram fra både mor og far til prinsessen, da hun havde fuldført sin mission - i øvrigt efter 50 minutter i kanalen.
Det viser en video fra begivenheden, som efterfølgende er blevet delt på de sociale medier.
Se videoen her under.