Nye smæk til Sarah Ferguson

Tæppet under hende må efterhånden snart være trukket helt og aldeles væk 

Offentliggjort

Seks virksomheder, der er registret i Sarah Fergusons navn, bliver nu lukket ned.

Det skriver Sky News

Ifølge det britiske medie kommer nyheden i kølvandet af, at nye kompromitterende oplysninger om hendes bekendtskab med den dømte seksualforbryder og nu afdøde Jeffrey Epstein er kommet frem i lyset.

Og efter det tidligere på måneden blev annonceret, at hendes velgørenhedsorganisation 'Sarah's Trust' er under afvikling. 

Den forhenværende hertugindes og tidligere prins Andrews relationer til Jeffrey Epstein er således ved at have kostet Sarah Ferguson stort set alt.  

Korthuset synes nu efterhånden at være fuldstændig væltet for Sarah Ferguson

Har vendt hende ryggen  

Både hun og eksmanden har mistet deres royale titler og er desuden blevet smidt ud af deres fælles hjem, Royal Lodge i Windsor, af kong Charles. 

Det er også en kendsgerning, at en lang række velgørende organisationer, Sarah Ferguson tidligere har støttet og arbejdet sammen med, nu har vendt hende ryggen. 

Powered by Labrador CMS