Nikolai dukker næppe op

Prins Christian kommer nok til at undvære sin ældste fætter til sin store fest den 15. oktober

Grev Nikolai kommer efter al sandsynlighed ikke til prins Christians store 18-års fødselsdagsfejring den 15. oktober.

Det afslører han i et interview med det australske medie 9Honey.

Er selvfølgelig inviteret

Grev Nikolai og hans kæreste Benedikte Thoustrup flyttede i starten af juli til Sydney, Australien, hvor de som et led i deres uddannelse på Copenhagen Business School, begge er gået i gang med et fire måneder langt semester på  University of Technology.

– Jeg er selvfølgelig inviteret, men desværre tror jeg ikke, jeg kan deltage på grund af den fysiske afstand mellem Australien og Danmark, fortæller grev Nikolai i interviewet.

Lader en dør stå på klem

Han har dog ikke fuldstændig afskrevet muligheden og lader trods alt en dør stå på klem.

- Men jeg tror nu, det er mere eller mindre umuligt. Jeg skal også følge med i skolen og jeg har arbejde her. Mit liv er her for øjeblikket, siger han.

Prins Christians fødselsdag fejres med et kæmpe gallataffel på Christiansborg Slot.

Han er inviteret, men grev Nikolai regner ikke med at deltage ved prins Christians 18-års fødselsdagsfest den 15. oktober.
Powered by Labrador CMS