Mindes farmor på årsdag

Harry besøgte dronning Elizabeths grav

Offentliggjort

Prins Harry besøgte mandag afdøde dronning Elizabeths grav præcis på treårsdagen for sin farmors død.

Den 40-årige prins lagde en krans på gravstedet og havde en kort privat stund ved Windsor Castle, hvor dronningen er begravet.

Det skriver expressen.se.

Harry tog turen direkte fra Heathrow Lufthavn, da han landede mandag.

Kommer alene 

Meghan og børnene er blevet hjemme i Californien.

Harrys besøg i hjemlandet varer efter planen fire dage.

Et møde mellem Charles og Harry kan være på dagsordenen.

På rygteplan tales der om, at et forsoningsmøde med kong Charles kan være på dagsordenen.

- Der findes en beslutsomhed på begge sider til at få dette til at ske. Ingen antyder at de større familieproblemer er på vej mod en snarlig løsning, men det skal begynde med Harry og Charles siger en kilde til The Mirror.

Hvis far og søn mødes bliver det det første møde mellem dem på 20 måneder, efter at de sidst så hinanden ansigt til ansigt, da Harry i februar sidste år kom "hjem" for at støtte sin far umiddelbart efter, at hans cancerdiagnose var blevet kendt.

Powered by Labrador CMS