Mette-Marit overrasker på slottet
Det kom i kalenderen i allersidste øjeblik
I september afslørede det norske kongehus, at kronprinsesse Mette-Marit skulle på en én måned lang lungerehabilitering og derfor kun i begrænset omfang udføre officielle opgaver i oktober.
Det blev dog meldt ud, at hun ville deltage i en planlagt middag for Stortinget på slottet i Oslo torsdag.
Overraskede igen fredag
Derfor er det også blevet opfattet som aldeles positivt - og også overraskende - at hun alligevel har vist sig ved et par lejligheder.
Blandt andet ved en aftenmesse i Oslo Domkirke i anledning af Den Norkse Kirkes undskyldning til homoseksuelle.
Og fredag overraskede kronprinsessen så igen.
Tog imod Ukraines førstedame
Af et opslag på kongehusets Instagram-profil kan man nemlig se, at hun her, sammen med kronprins Haakon, tog imod Ukraines førstedame Olena Zelenska på slottet.
Det skete ved en audiens, der først fremgik af kongehusets officielle kalender i allersidste øjeblik.
Kom sammen med Zelenskyj
Olena Zelenska ankom til Norge tidligere på ugen sammen med præsident sin mand, præsident Volodymyr Zelenskyj, der efter et lynmøde med statsminister Jonas Gahr Støre hurtigt rejste videre, skriver norsk Se og Hør.
Førstedamen valgte dog at blive i Norge, hvor hun blandt andet har aflagt visit på flere skoler og desuden har besøgt i Stortinget.