Mary: - Vi har alle brug for nogen

Dronning besøgte tirsdag Esbjerg sammen med Mary Fonden og Lift-initiativet

- At være i svær ensomhed øger risikoen for depression, skolefrafald, angst og stress – overordnet set mistrivsel. Vi har alle brug for, at der er nogen, der er der for os, og at vi er noget for andre.

Sådan sagde dronning Mary til TV 2, da hun tirsdag var på besøg i Esbjerg sammen med Mary Fonden for at møde og tale ensomhed med unge esbjerggensere. 

Bekymrer hende dybt 

Dronningen gjorde det samtidig klart, at det bekymrer hende dybt, at svær ensomhed blandt unge er tredoblet gennem de seneste ti år, og at det er noget, der skal taget yderst alvorligt. 

Sammen med en række samarbejdspartnere lancerede Mary Fonden i 2022 initiativet Lift, som nu bliver afprøvet i Vejle, Ballerup og Esbjerg kommuner.

En helhedsorienteret indsats

Det er en helhedsorienteret indsats, som arbejder for, at alle unge, der føler sig svært ensomme, bliver set og tilbydes hjælp, der er skræddersyet til den enkeltes unikke behov. 

Dronning Mary
Powered by Labrador CMS