Mary skal på helt særlig mission

Dronning er med, når WWF Verdensnaturfonden slipper truet sommerfugl ud på Knudshoved Odde 

Offentliggjort Sidst opdateret

Siden 2020 har dronning Mary været præsident for WWF Verdensnaturfonden, der i øvrigt blev grundlagt af hendes nu afdøde svigerfar, prins Henrik, i 1972.

Og den 28. maj tager dronningen på en ganske særlig mission med organisationen.

Slipper sommerfugle løs

Hun deltager nemlig i udsætningen af sommerfuglen 'okkergul pletvinge' på WWF Verdensnaturfondens projektområde på Knudshoved Odde.

Det fremgår af Kongehusets officielle kalender.

Projektet er et af flere store danske naturprojekter, som WWF Verdensnaturfonden igangsatte i 2022, og som har til formål at genoprette, naturområder, etablerer levesteder og give en håndsrækning til en række fredede, truede og sårbare danske dyrearter. 

Gør også noget privat

Det er i øvrigt ikke kun i WWF Verdensnaturfonden regi, dronning Mary bidrager til en bedre natur og biodiversiteten.

Hun gør det også privat.

Dronning Mary

Sidste år valgte dronningen for eksempel at anlægge en vild have i den private del af Fredensborg Slot, hvor kongefamiliens sommerresidens Kancellihuset er beliggende.

Få et kig i den vilde have i Instagram-opslaget her under.

 

Powered by Labrador CMS