Märtha Louise: Også for min datters skyld
Den norske prinsesse har solgt sin pragtejendom i Lommedalen
Under modeugen i København afslørede norske prinsesse Märtha Louise overfor Billed Bladet, hvorfor hun har valgt at sætte sin pragtejendom i Lommedalen, hvor hendes tre døtre er vokset op, til salg.
Hun fortalte blandt andet, at stedet, der ligger knap 25 kilometer fra Oslo, simpelthen er blevet for stort, nu hvor hendes to ældste piger, 22-årige Maud og 20-årige Leah, begge er fløjet fra reden.
Også for Emmas skyld
Og desuden, at hensynet til den yngste, 16-årige Emma, bestemt også er en del af forklaringen.
- Både Leah og Maud bor nu i Oslo. Og så er Emma her helt alene. Det er ret langt væk fra Oslo, når du gerne vil være sammen med dine venner der hele tiden, sagde Märtha Louise.
Solgt for 19 millioner
I mellemtiden er ejendommen i øvrigt blevet solgt for 19 millioner norske kroner, hvilket er en million mere, end den var udbudt til.
Planen er, at familien nu vil flytte ind i et hus i Oslo-forstaden Stabekk, som Märtha Louise og hendes mand, Durek Verrett, købte i 2023.

LÆS OGSÅ: