Prinsesse erkender: Må gå glip af millioner
Märtha Louise har nu igen sat sit hus til salg
Norske prinsesse Märtha Louise har nu igen sat sin bolig i Lommedalen til salg.
Det oplyser hun selv i et opslag på Instagram.
- Det venter bare på en ny familie, som vil elske det lige så meget som vi har gjort, skriver hun blandt andet.
Der manglede en lille detalje
Huset blev sat til salg første gang i maj i år for 20 millioner norske kroner, men blev dog hurtigt taget af markedet igen.
Ifølge VG fordi der manglede en 'lille detalje' i salgsopstillingen.
Nemlig, at en af ejendommens bygninger skal fjernes, hvis prinsessen flytter.
På sælgers regning
Helt præcis en vagtbygning, prinsessen fik tilladelse til at opføre i 2006 på betingelse af, at den samt et tilhørende hegn skal fjernes, hvis hun enten fraflytter stedet eller ikke længere skulle have behov for politibeskyttelse.
Og det er nu blevet rettet til i den nye salgsopstilling, hvor det også fremgår, at det vil ske på sælgers regning.

Kostede knap ni millioner
Märtha Louise købte ejendommen i 2003 for 8,8 millioner kroner.
Salgsprisen lyder nu på 18 millioner, hvilket er to millioner mindre, end for blot få måneder siden, skriver VG.
I Märtha Louises opslag på Instagram tilbyder hun i øvrigt et kig indenfor i den luksuriøse bolig.
LÆS OGSÅ: