Margrethe kom i de danske farver

Dronningen uddelte pris hun selv og også hendes mor tidligere er blevet hædret med

Offentliggjort

Dronning Margrethe, klædt på i rødt og hvidt, besøgte onsdag Gigthospitalet i Sønderborg i en ganske særlig anledning. 

Det skriver Billed Bladet

Hun skulle nemlig uddele Gigtforeningens æresmedalje, som hun selv blev hædret med i 2013 og hendes mor, dronning Ingrid, helt tilbage i 1963. 

Gives for en fremragende indsats

Det er en medalje, der gives for en 'fremragende indsats i kampen mod gigten'.

Og dette års modtager var erhvervsmanden Peter Mads Clausen, der er søn af Danfoss grundlægger Mads Clausen.

Dronning Margrethe

Træning i varmvandsbassin

Under besøget fik dronningen også en rundvisning på hospitalet.

Hun overværede blandt andet en gruppe gigtpatienter træne i stedets varmvandsbassin.

Dronning Margrethe følger med i træningen i det våde element fra bassinkanten sammen med Peter Mads Clausen.

Efterfulgte dronning Ingrid

Kongehuset har nu i tre generationer værnet om danske gigtpatienter ved engageret at følge både forskning og behandling af gigt tæt. 

Dronning Margrethe efterfulgte sin mor som protektor for Gigtforeningen i 2001.   

Dronning Margrethe overrækker Gigtforeningens æresmedalje til Peter Mads Clausen under sit besøg på Dansk Gigthospital i Sønderborg

 

 

Powered by Labrador CMS