Kronprinsessen er trukket i en ny trøje

Victoria er slet ikke færdig 

Offentliggjort

Svenske kronprinsesse Victoria har i denne uge deltaget i en stor forsvarskonference i Sälen sammen med sin far, kong Carl Gustaf.

Og her afslørede hun i en snak med Expressen, at hun fortsat selv er i fuld gang med en militær uddannelse. 

- Det er som om, det aldrig slutter, indledte hun med et stort smil. 

Kronprinsessen mindede om, at hun afsluttede officersuddannelsen sidste forår, og havde fokus på luftvåbnet sidste efterår. 

- Nu handler det så om hæren, fortalte hun. 

Som et led i sin militære uddannelse havde kronprinsesse Victoria i efteråret fokus på det svenske flyvevåben. Nu er det så hæren, hun koncentrerer sig om.

Bedre indsigt og forståelse

Victoria gjorde det også klart, at det at lære de forskellige grene af det svenske forsvar bedre at kende, giver hende større indsigt i og forståelse af helheden. 

– Især i den situation, forsvaret befinder sig i i dag, hvor der bliver oprustet og andre opgaver som blandt andet NATO-medlemskab  er kommet til, sagde hun.

 

Powered by Labrador CMS