Kronprinsesse med rørende melding
Prinsesse Leonors blik til lillesøster sagde alt
Den spanske tronfølger, prinsesse Leonor, der kan fejre 20-års fødselsdag om blot få dage, stod fredag i spidsen for uddelingen af The Princess of Asturias Awards 2025.
Og her kom hun med en stille og aldeles rørende hyldest til sin lillesøster infanta Sofia.
Det skriver Royal Central.
Vores allierede og rejsekammerater
Ifølge mediet skete det i forbindelse med overrækkelsen af årets sportspris til tennisstjernen Serena Williams, der selv var til stede ved prisuddelingen.
- Det er vidunderligt, at du siger, at uden Venus (Serena Wiliams' søster, red.), ville der ikke have været en Serena, sagde Leonor henvendt til prisvinderen.
Tydeligt berørt infanta Sofia
- Vores søstre er vores allierede og vores rejsekammerater, fortsatte hun.
Og så vendte hun sig og rettede blikket mod sin lillesøster, der blev tydeligt berørt.
Det er en kendt sag, at de to kongelige søstre er meget tætte, skriver Royal Central.
De har udført deres første officielle forpligtelser side om side, og de ses ofte snakke og grine sammen, når de er på fælles mission.