Kongeligt møde på Øresundsbroen

Det danske og svenske kongepar markerer tirsdag, at det er 25 år siden, at Øresundsbroen åbnede.

Offentliggjort Sidst opdateret

I dag er det præcis 25 år siden, at Øresundsbroen blev indviet, og det bliver fejret af både det danske og svenske kongepar.

Fejringen er tirsdag formiddag blevet indledt med, at kong Frederik og dronning Mary samt Sveriges kong Carl Gustaf og dronning Silvia mødtes på Luftkastellet, som ligger i Sverige tæt ved broen.

Herefter kører de to kongepar i kortege til øen Peberholm, som ligger i Øresund.

Millioner at ture

Siden broen mellem Danmark og Sverige blev indviet, er der taget millioner af ture over forbindelsen.

Aftalen om at bygge en fast forbindelse over Øresund blev formelt indgået mellem Danmark og Sverige i 1995.

Fire år senere begyndte byggeriet, og i august 1999 blev det sidste brofag sat på plads. Jernbanen mellem København og Malmø stod færdig i december samme år.

Frederik og Mary er i dag med til, sammen med det svenske kongepar, at markere 25-årsdag for indvielsen af Øresundsbroen

Indviet af Margrethe og Carl Gustaf

1. juli var broen så klar til at blive indviet af dronning Margrethe og kong Carl Gustaf.

Sidste år satte trafikken over broen rekord med knap 7,6 millioner ture. Her var det personbiler, der udgjorde størstedelen. Knap 6,6 millioner af slagsen krydsede broen.

Senere vil de kongelige drage mod Amager Strandpark, hvor en jubilæumsgave vil blive afsløret.

Powered by Labrador CMS